2019 ser ud til at blive et spændende og oplevelsesrigt år for det lille hemmelige bryggeri. Spybrew var så heldig, at blive inviteret til Island for at deltage i The Annual Icelandic Beer Festival 2019. Og sådan en oplevelse siger man ikke nej til. Forberedelserne begyndte allerede under Brewskival 2018, hvor bryggerne fra Kex Brewing og Ægir Brugghus gæstede Spybrew. Her bryggede vi en dry stout, som skulle “tørhumles” med hårdristede kaffebønner fra et islandsk kafferisteri. Resultatet taler for sig selv.. Sikke en øl..